lørdag den 3. marts 2012

Roadtrip.

Vi tog med Morgan på arbejde fredag... En tur til Næstved og tilbage. Hyggeligt med morgenmad i bilen, bare os tre og solen gennem ruden. Et blomsterstop blev det også til :)

torsdag den 1. marts 2012

Må jeg have lov at præsentere...


Mr. Lukas Graham !!

Var i går til endnu en fantastisk koncert med Lukas Graham - Det er gået hen og blevet en hel lille familietradition at "Whenever" Lukas spiller, så står vi klar med øl og glade smil.

Jeg stiftede bekendtskab med hans kæmpe talent første gang i sommer, hvor min søster ikke kunne holde op med at snakke om ham her hendes ven fra "staden " og hans lækre stemme.. Jeg tænkte at han jo nok bare var endnu en talentløs knægt som lavede dårlig dansk rap/R'n'B og som kun venner og familie kunne falde i svime over - Men eftersom søster have lidt af hans demo musik med på ipoden, og det jo var sommer og vi var på festival - så kunne vi da godt høre lidt af det... ER du tosset jeg måtte trække min skepsis til mig i en fart og har siden da ikke kunne få nok af Lukas...

Har fulgt med på sidelinjen hver gang søster kom med nyhedder om Lukas og hans karriere, og blev da også himmelhenrykt da nyheden om kontrakt med Cph Records kom - har siden ventet med længel på pladen, som nu endelig kommer d. 26 Marts.

Jeg har set ham spille mange gange efterhånden. Både på staden til fødselsdag, på Loppen og nu både i lille og store Vega.. Hver gang bliver et større og større og jeg har hver gang været så heldig at følges med hele holdet bag Lukas. Alle hans barndomsvennner fra staden, og det er skønt i sig selv at se hvordan et hold af unge kan bakke hinanden så meget op. Deres glæde på Lukas vejne er enorm, og man kan virkelig mærke hvor meget de håber på ham, og hvor stort det er for dem, og det bliver større og større for ham. Fedt at fristadens fælleskab rent faktisk mærkes, og ikke er endnu en floskel som i virkeligheden er tom og hul (som så meget anden vi her i dk gerne praler af).

Ud over at drikke øl og synge med, sammen med Lukas venner, har jeg også et par gange haft æren af Lukas eget selvskab. Og knægten er lige så ægte som hans talent og musik fremstiller ham som. Han hader "ordinary things", er "drunk in the morning, ja og afternoon eller evening hvis chancen byder sig" - Intelligent og ivrig efter at være på, rent ud sagt en ÆGTE stjerne, som ikke kan andet end at være sig selv og lyse samtidig. Damernes blik søger ham i rummet, og vennerne kaster high-five. Han er søgt ikke kun på scenen, men blandt "folket"..

Der er jo en grund til det, jeg kan ikke forklare hvad det er, men hans musik rammer en nerve, både i tiden men også i hjertet. Jeg bliver glad og bevæget af hans tekster, og hans lyd og flow kan man ikke stå stille til.. JAAA, jeg kan bare rigtig godt li' LUKAS GRAHAM..... Ka' du??

Du kan læse mere om Lukas på hans FB fansite - her er links til sange, anmeldelser og en fed artikel fra Politikken. OG så er han lige nu på DK-Tour, så man har også mulighed for at se ham der hvor han hører til: I rampelyset :)


mandag den 27. februar 2012

Super Søndag :)

Jeg vi var nok ikke de eneste som nød søndagens fantastiske vejr. Vi skulle et smut til forsinket fastelavnsfest, og Tulde, Jones og Signe tog med... Det var så lækkert, og altid dejligt at bruge søndag formiddag sammen med en masse dejlige venner, deres søde unger, en kølle og boller med glasur :)

P havde "valgt" at genbruge kostumet fra sidste år... Ja, jeg magtede ikke lige at hive symaskinen frem, men er dog for forfængelig til at stikke i BR og indkøbe i dyre domme - og når barnet nu gerne ville være jordbær igen, Jamen så skulle man da være et skarn ikke at snuble hvor gærdet er lavest :)


P og bedsteveninden Tulde


Efter fastelavnsfest var vi jo slet ikke færdige med at nyde vejret, så via tanken, tog vi, unger og kaffe en tur på legeplads.. Der blev lige brugt et par lune timer på at køre i  bil, sejle, hinke, gynge, løbe og kaste pind med vovsen.
Min aller-dejligste og Onkel Rasmus, som heldigvis lige kom forbi... Elsker at have min familie så tæt på... Sagt det før, siger det igen. Hellere en papkasse på Lergravsparken end flytte fra Amager :)

Skønne Signe.. Kusine og nu rigtig dejlig veninden.. Vores unger hygger sig, så vi kan sladre.. Hvor heldig har man lov at være??




Ja, det taler vidst for sig selv :)
Billederne er i øvrigt lavet med dette fede program

:

lørdag den 25. februar 2012

Mor-pinlig og dertilhørende belønning :)

Nui, jeg ska lige love for at jeg lavede den pinligste mor-scene i Torsdags. En af den slags man selv hadede som barn, og hvor man mest af alt ønskede at man kunne bytte sine forældre til nogle lidt sejere af slagsen.

Jeg skulle putte min lille trold på troldebo-bussen for første gang, og vinke og smile og sige vi ses i eftermiddag... Men min lille mus ved jo hvordan hun skal sno sig, og få hendes forældre til at makke ret. Så hun holdt fast i min finger til sidste sek, og satte så i et hjerteskærende skrig da jeg slap og hun modvilligt måtte gå op i bussen... Nej, hvor hun skreg og græd, og tårerne løb i stride strømme. Jeg står, tapper som jeg er, ved vinduet og vinker glad, forsøger at smile, men kan godt mærke at der sker ting i min hjerte, som jeg ikke helt kan kontrollere.. Det begynder ganske stille, men den velkendte klump i halsen... Maven snørrer sig sammen, hjertet banker lidt hurtigere, og tankerne begynder deres eget liv, hvor fornuft med lynets hast bliver kastet på porten, til fordel for ren panik og høne-tanker.. " Ej, men er det arbejde, SÅ vigtigt??, Måske jeg bare kunne tage en sygedag, og så venter vi til i morgen, der er det nok bedre" - Barnet græder nu endnu mere, og vandstanden i mine øjne stiger... En lille dråbe slipper sit tag, men jeg er hurtig og fanger den lille satan inden den rammer kinden, men for dælen, den har jo taget vennerne med, og jeg kan mærke at det trækker op til regn... Til sidst ender jeg i en en sær blanding af vinken, hulken, snot og smil... Hvis det ikke var for, den nu meget overraskede, og ikke-grædende pige bag ruden, så var jeg løbet så hurtigt mine ben kunne hold mig.. Pædagokken som sidder med P sender mig medlidende smil og jeg forsøger desperat at være cool, men den har hun nok ikke købt... Aldrig har jeg ønsket at en bus ville køre. SÅ meget... Da endelig triller afsted, kommer så næsten det værste... da andre forældre omkring bussen skal nu konfronteres med min opsvulmede og røde gråd-ansigt... IKKE sjovt, og så blev man lige hende der hulke-græd ved bussen, og som skal hører på " det er jo altid sværer for mor end for barn" - bemærkninger...

Nå, ind i bilen, og hyperventilere et kvarter, og så op til lægen, som var sikker på at jeg havde fået et meget grimt udslæt i hele face... Neeeei, bare akut-mor-bekymring,,,, Men fik da alligevel noget creme med hjem ( at det så er til acne, er et helt andet indlæg)


Bum bum, stadig knude i maven, trods søde sms'er fra pædagok, om at guldet har det skønt.. Hvad gør en klog?? SHOPPER... Det blev til en fiiin kanin til P og en Super skøn regnponcho med stjerner og neon til mig... SÅ gik det bedre, og resten af dagen havde både mor og barn det herligt..

tirsdag den 21. februar 2012

Things to change #1



Første punkt på listen over ting som skal ændres er mit sprog.... og det kan KUN gå for langsomt.. Der er mange årsager.. Et er at jeg lyder som en havnearbejder og den flade Ama'r accent er dælme ikke særlig sofistikeret, det er jeg så heller ikke, men der er jo ikke nogen grund til at løfte sløret for det ved første sætning. Noget andet er så at jeg tror folk kan blive lidt bange for mig når jeg snakker som jeg gør, og så i de mængder. Når man, som mig, er panisk angst for stilhed, så er det måske ikke toppen at bande og svovle hvert andet sek. Mængden af bandeord stiger jo unægtelig proportionelt med mængde af ord gennerelt. Jeg er af den overbevisning at jo dummere man lyder, jo mindre tager folk en seriøst - og er man oven i købet blond og ung, så drøner man jo lige lukt mod "dum som er dør, og hvor er din lændetatoo iøvrigt??" stemplet.. Det er ikke lige noget som fremmer gennemslagskraften hos gamle medicinske overlæger skulle jeg hilse og sige.

Det er nok ikke uden grund at mit nic-name i det jyske altid har indeholdt noget med min kære Ø - "Ghetto-prinsesse" er det som har holdt ved længst, må jeg sige.

Sidste og absolut tungeste argument for at jeg skal ændre mit sprog dukkede op her til aften, lad mig tegne et lille scenarie op for jer:

P: Hallo mor, du ga' passe mine babyer, for jeg ga i gole...
M: Ok, men det bliver altså her fra køkkenet, jeg skal nemlig vaske op.
P: Ej moar, du ga gå ind til dem ellers så græder de...
M: Så må du selv passe dine babyer.
P: Neeeiiiiiiii.
M: Ellers så kan man ikke have babyer, hvis man ikke selv kan passe dem.
P: Jo man kan mor og du GA du altså, jeg er ikke hjemme, og DU GA passe dem ( Hvad sker der i øvrigt for at Malou-Stella har taget bolig i min datter??, Nå, det er en anden sag, eller er det mon.??...)
M: Ha ha, du kan tro nej du.
P: Ihhh, pis og lort, det ga du Famne!!!

WHÅD!! - Jeg er ved at få aftenkaffen galt i halsen., og forsøger at rette ind på damens sprog, men ved jo godt at "Monkey hear, monkey say", så bander lidt af mig selv i stedet, stille, så barnet ikke kan høre mig, sæføli. Senere i hendes leg hører jeg så at hun skal tørre baby i røven... Ej, men det holder jo ikke. Et er at jeg skal kæmpe med Ama'r stemplet grundet mit sprog, men at hun også skal det er da ikke rimeligt. Noget med at bryde den sociale arv bla bla bla. Ok, ved godt at det nok ikke lige er bandeord som menes når de kloge snakker social arv, men noget med sundhed, livsstil og andet ligegyldigt ;)

Åhh, men altså - tænker jo så også at det nok er en anelse utopisk at jeg kommer til at lyde som en fra den forkerte side af broerne... Og guderne skal vide at min egen mor HAR prøvet, og måtte indse at den kamp var en kamp som ikke kunne vindes.. Hun har så tilgengæld lært mig, måske klog af skade ?? at man skal vælge sine kampe... Og er det værd at kæmpe den her kamp med mig selv, når nu jeg ikke engang går optimistisk til slagmarken?? Skulle jeg måske hellere lære min datter at det ikke er accent, sprog og fremtoning som er toneangivende for den man er ???.. Det er det der med bogen og omslaget jeg her af havnet ved... Tror det bliver det sidste, for ellers så er moralen jo egentlig at du skal lave om på dig selv og den du er for at blive taget seriøst, og den lektie kan hun tids nok lære, og det bliver ikke med mig som lærerinde..

Hov, og så opdagede jeg jo lige at det er international sprogdag i dag.... det var ikke engang med vilje at jeg endte med at være højaktuel...

lørdag den 18. februar 2012

Når jeg er grimmest...


Sådan rent mentalt altså - fysisk er det helt klart når jeg bebumset, slasket og lidt for ubadet tøffer rundt i hjemmet iført meget grim heldragt fra H&M, BØRNE H&M, vel at mærke... Sort med hvide og pink bogstaver, som kækt og teenage smart sættes sammen til ordet LOVE på kryds og tværs... Shit det er et ømt syn.... Havde for bare 3 mdr siden svoret at jeg ikke skulle rende rundt og ligne en forvokset baby, med blee røv og bananpatter - men HEY Presto, og så stod man i hygiformen og var noget så "sexy"...  Kald det hvad du vil, jeg kalder det prævention.

Men det var jo så det mentalt grimme jeg ville berette om.. Jeg er så absolut grimmest når jeg bliver bitter og forsmået. Når folk trykker på min dårlige samvittighed og ubevidst kører rundt i de ting som plager mig.. Jeg får lyst til at skrige dem ind i hovedet: JA, for helved Sherlock, gu' er jeg en pikke dårlig mor når jeg ikke hører hvad min datter, af sine lungers fulde kraft skriger ind i mit hoved, fordi jeg altså lige et optaget af en blog eller status på face - men nogen gange magter jeg måske bare ikke at høre hvad ungen har at sige... OG ja, jeg er en skod kæreste når jeg ikke gider snakke med nogen, end ikke med ham jeg elsker, efter en lang dag hvor jeg ikke er andet en 100% på.. 'OG, jeg ved godt at han bliver sindssyg af at arbejde alene hele dagen og har behov for voksen kontakt og samtale som strækker sig lidt ud over møtrikker og frossen vand - Men hvorfor er det hans mentale sundhed som kommer først?? Måske jeg også bliver bare lidt rundforvirret af at tale med mennesker hele dagen, hvis det ikke er stue 12 som har brækket sig i lårfede stråler, så er det meget bekymret datter ( som minder uhyggeligt meget om mig selv), som insisterer på at blive informeret om hver en prut syge farmand slår - Tag ikke fejl, jeg ÆLSKER bræk og bekymrede døtre, og jeg elsker min kæreste, og selvfølgelig min datter - men jeg magter bare ikke at være noget for dem alle hver dag.. Jeg bliver revet i fra alle kanter... Hvor end jeg gerne ville det, så er jeg ikke elastic-girl, og MIT sind kan ikke holde til det, i hver fald lige nu..

Og så er det jeg bliver grim... så flyder det hele over og alt og intet rammer lige i hjertekuglen... Men jeg siger ikke noget.. Nej jeg bider tænderne sammen, for jeg ved jo godt at ingen vil mig det ondt og at det er mig som er sårbar som en sommerfugl på vej fra puppen - problemet er jo bare at jeg bliver mere og mere bitter, kort for hovedet og vrissende.. Alle får hvad de har fortjent og jeg skåner ingen.. jeg erklærer i al hemmelighed krig og "finder" mig pludselig ikke i nogen - som ofte resulterer det i at folk bliver rigtig sure på mig, eller endnu værre kede af det - alt sammen fordi jeg hellere vil være grim end ærlig. Måske ikke den bedste prioritering... EN ting hjælper dog, og det er ros... jeg lapper det i mig, og det er underordnet hvor det kommer fra.. I dag sagde portør-koordinatoren at han ville sende en mand op til søde-Nadia.. Og Vupti, så var der lige mere plads i mit hoved, det krydret med ros fra patienterne ( som jo er dem jeg er der for, altså ud over mig selv og min passion ;) betyder at jeg er ladet op igen. Så nu er der både spist aftensmad med prutten, sagt "pyyyt" da der blev tisset i sofaen, sendt en hylens masse mails rundt OG jeg har mod på at tage på job igen i morgen... JUHUUUU... Tror sku at jeg nu er bare lidt mindre grim i heldragten end jeg var i går :)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...