tirsdag den 21. februar 2012

Things to change #1



Første punkt på listen over ting som skal ændres er mit sprog.... og det kan KUN gå for langsomt.. Der er mange årsager.. Et er at jeg lyder som en havnearbejder og den flade Ama'r accent er dælme ikke særlig sofistikeret, det er jeg så heller ikke, men der er jo ikke nogen grund til at løfte sløret for det ved første sætning. Noget andet er så at jeg tror folk kan blive lidt bange for mig når jeg snakker som jeg gør, og så i de mængder. Når man, som mig, er panisk angst for stilhed, så er det måske ikke toppen at bande og svovle hvert andet sek. Mængden af bandeord stiger jo unægtelig proportionelt med mængde af ord gennerelt. Jeg er af den overbevisning at jo dummere man lyder, jo mindre tager folk en seriøst - og er man oven i købet blond og ung, så drøner man jo lige lukt mod "dum som er dør, og hvor er din lændetatoo iøvrigt??" stemplet.. Det er ikke lige noget som fremmer gennemslagskraften hos gamle medicinske overlæger skulle jeg hilse og sige.

Det er nok ikke uden grund at mit nic-name i det jyske altid har indeholdt noget med min kære Ø - "Ghetto-prinsesse" er det som har holdt ved længst, må jeg sige.

Sidste og absolut tungeste argument for at jeg skal ændre mit sprog dukkede op her til aften, lad mig tegne et lille scenarie op for jer:

P: Hallo mor, du ga' passe mine babyer, for jeg ga i gole...
M: Ok, men det bliver altså her fra køkkenet, jeg skal nemlig vaske op.
P: Ej moar, du ga gå ind til dem ellers så græder de...
M: Så må du selv passe dine babyer.
P: Neeeiiiiiiii.
M: Ellers så kan man ikke have babyer, hvis man ikke selv kan passe dem.
P: Jo man kan mor og du GA du altså, jeg er ikke hjemme, og DU GA passe dem ( Hvad sker der i øvrigt for at Malou-Stella har taget bolig i min datter??, Nå, det er en anden sag, eller er det mon.??...)
M: Ha ha, du kan tro nej du.
P: Ihhh, pis og lort, det ga du Famne!!!

WHÅD!! - Jeg er ved at få aftenkaffen galt i halsen., og forsøger at rette ind på damens sprog, men ved jo godt at "Monkey hear, monkey say", så bander lidt af mig selv i stedet, stille, så barnet ikke kan høre mig, sæføli. Senere i hendes leg hører jeg så at hun skal tørre baby i røven... Ej, men det holder jo ikke. Et er at jeg skal kæmpe med Ama'r stemplet grundet mit sprog, men at hun også skal det er da ikke rimeligt. Noget med at bryde den sociale arv bla bla bla. Ok, ved godt at det nok ikke lige er bandeord som menes når de kloge snakker social arv, men noget med sundhed, livsstil og andet ligegyldigt ;)

Åhh, men altså - tænker jo så også at det nok er en anelse utopisk at jeg kommer til at lyde som en fra den forkerte side af broerne... Og guderne skal vide at min egen mor HAR prøvet, og måtte indse at den kamp var en kamp som ikke kunne vindes.. Hun har så tilgengæld lært mig, måske klog af skade ?? at man skal vælge sine kampe... Og er det værd at kæmpe den her kamp med mig selv, når nu jeg ikke engang går optimistisk til slagmarken?? Skulle jeg måske hellere lære min datter at det ikke er accent, sprog og fremtoning som er toneangivende for den man er ???.. Det er det der med bogen og omslaget jeg her af havnet ved... Tror det bliver det sidste, for ellers så er moralen jo egentlig at du skal lave om på dig selv og den du er for at blive taget seriøst, og den lektie kan hun tids nok lære, og det bliver ikke med mig som lærerinde..

Hov, og så opdagede jeg jo lige at det er international sprogdag i dag.... det var ikke engang med vilje at jeg endte med at være højaktuel...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer, men vil så gerne vide hvem der skriver.

Husk at vælg hvilken form for bruger du skriver som, og har du ikke en bruger-profil, så vælg Anonym, husk så bare at skriv hvem du er ;)

Glæder mig til at høre hver i siger til det :)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...