Så hjælper det måske alligevel??

Har haft en helt underlig lyst til at poste indlæg efter indlæg hele dagen, og det er ikke få gange jeg har været inde og tjekke om der nu var kommet en kommentar eller fast læser, og lige dvæle lidt ved den fine græsgrønne baggrund.Ved ikke hvad det handler om -  Det er nok bare nyhedsinteressen i dette nye web-medie. Som dengang man lige havde oprettet sin facebook-profil, og tjekkede hver 5 min. om der var nye venner i sigte. Eller hov, vent..... Det gik jo ikke over, det gør jeg jo stadig, og i endnu større stil end før. Hvis bookmarks på toolbaren kunne slides ville der ikke være mere skrift på min FB-knap.

"Hej - Jeg hedder Nadia og jeg er net-oholiker" - så er det sagt. Ved godt at det ikke kan komme bag på nogen, men man kan jo som bekendt ikke få hjælp før man erkender sit problem... Men det er nu en afhængighed jeg nyder.. Elsker mine Net-tøser, elsker at surfe blogs og læse med om hvad gamle skolekammerater laver og se billeder af deres ferie til mallorca og Bedstes 60 års føllerdag - Er det bare mig som ser en ven tagget i et album, og så 5 min. efter tager mig selv i at side og glo på billeder med vidt fremmede plakat-stive mennesker på??? Hmm, og nu har jeg jo denne lille perle at kaste min kærlighed på.. Elsker den allerede, og lapper de dejlige kommentarer i mig.

Nå, men det var dagen jeg kom fra... Når det ikke har kriblet i mine taste-fingre har vi faktisk været ret så aktive i det lille hjem... En søndag som skulle byde på en ordenlig stak pandekager, uden nogen til at spise dem... Og ja, der blev lavet chokoladesmør, og det er jo det nemmeste i verden at lave og ca. det lækreste :) - Er det klamt at spise det med ske??? Heldigvis har vi jo familien tæt på, så pandekagerne gik ikke til spilde, for mormor og morfar kunne let overtales til at hjælpe os af med dem... PUHA, hvad skulle vi dog gøre uden dem ;)