Når man mindst venter det...

Sidder i min sofa med en klump i maven... tror det er lige dele tømmermænd og grund-glæde. I går havde jeg en af de bedste aftner nogensinde. Jeg var egentlig lidt lunken hele dagen, en stor del af min familie kunne ikke komme, og rigtig mange af mine venner var også forhindret... I løbet af dagen kom der de obligatoriske afbud og jeg blev helt ærlig mere og mere ligeglad med det hele... Min mor lagde dog en plan for at holde gang i sagerne... Noget med at holde glasene fulde, gæsterne varme, og trække serveringen af maden godt ud - og er du gal hun kan nogle tricks min mutter... Det var bare så drøn hyggeligt, og jeg nødt for en gang skyld at have tid til at snakke med alle mine gæster. 2 tøser kom oven i købet lang tid før forventet, og mine nye "spejdervenner" som jeg skal lave Word Jam med om en måned kom også.... Jeg tror at alle hyggede sig lige så meget som mig, klokken var i hvert fald 3.30 før vi låste lågen og krøb ind på sovesofaen og begravede os i tæpper.

Desværre havde P feber hele aftenen og natten, men igen scorer min mor kæmpe point og tog tjansen, så vi kunne feste... Ihh, jamen altså hvor heldig har man da lige lov at være... Og oven i købet også få gaver....

Jeg fik: Story-armbånd med margurit charm og en Nurse-ko af mine forældre - OG hele festen sørme også :)
Lækre håndklæder af sviger, charm af Mormor og charm af moster og onkel. Glasfad og stager af Faster søsse og onkel Rene, Happy-day smartbox, Asti og chokolade af Kusine Signe og Faster og onkel. Søde fristelser smartbox af Faster og kusine, Øreringe af Søde Chres, Gavekort til Panduro af Mave-tøserne. Gavekort til Matas af Spejderne. Primus-thermorkrus og skål af World Jam holdet. Og fine blomster, vin og krammer i massevis... SHIT hvor er det lækkert at være lidt i centrum og få ros og skulderklap... Så bliver man helt høj og føler sig helt speciel.

I bliver lige udsat for lidt billeder af herligheden også

Tusind tusind tak for en helt særlig aften, som jeg sent sent vil glemme.... NU stene og spise chips :)

WSJ2011

Nu har jeg lige lidt tid, så nu kommer der nyt om min nye udfordring.... Desværre vil det nok skuffe en del, da det intet har med hverken børn eller job at gøre - det har der i mod med min 3. interesse at gøre - Spejder.....
Jeg har fået mulighed for at deltage i World Jamboree, som er en kæmpe international lejr, med over 38.000 deltagere fra 140 lande..... Det er normalt meget dyrt, og svært at få en fod inden for. Men en af mine venner manglede en i deres planlægningsteam - og så blev jeg spurgt!!! WOW, det er lidt stort, og jeg kom til at sige ja.... det betyder så at jeg lige skal sætte mig ind i 2 års arbejde fra deres side, godkendes i div. systemer OG være væk fra min familie i 18 dag!!!!! og det hele starter allerede om en måned......

ØHHHH, det ved jeg så ikke lige hvordan jeg har det med - eller jo, det ved jeg godt. Jeg har det mega skidt med det. Men P er jo hjemme med sin far, og jeg er ikke mere end 1½ time væk. Jeg har en fridag den ene uge, hvor jeg tager hjem, og M og P kommer og besøger mig i den anden uge. Men HOLY crap det er længe.... OG jeg skal sove alene i telt i 18 dage - ensomt?? I think so.. Er allerede begyndt at finde lydbøger frem til ipod'en og overveje hvor meget tøj og crap jeg skal have med.... Jeg er super spændt og mødte en del af "mit" team i går, da der tilfældigvis er sidste planlægningsweekend her i københavn i denne weekend - og nu kommer de også til min fest i aften - Fint, ik'??? Det er godt nok noget af en appelsin som er dumpet ned i min turban, og derfor har jeg valgt at sige JA tak... Selvom det kræver lidt mod fra min side, for det er ski ikke nemt at forlade sin guldklump og kæreste så længe.

Det var så det vilde der ligger for mine fødder..... Nu vil jeg så småt begynde at gøre klar til i aften..

Rigtig god lørdag til alle - Nadia

Hekse og trolde...

Dejlig dag i går. Masser af unger, hoppeborg, snobrød, familie, venner, spejder og kæmpe bål, med heks og det hele...... Men det var ikke det vildeste som skete i går... En stor og spændende udfordring ligger for mine fødder, og jeg har sug i maven - både på den gode og den dårlige måde... jeg ville gerne løfte slørret lidt mere, men det kræver lidt mere tid end jeg har lige nu.. for NU skal jeg sove middagslur, inden jeg skal handle til min fest i morgen - OG mødes med en del af dem som er med i udfordringen.. Er meget spændt, og lidt overrasket over min egen meget hurtige beslutning... UHHH, to be continued!!

Mig og min familie - for evigt tak.....

Ja, og lad det gå lidt tjept... I går sad jeg og så noget så intetsigende som "you got mail" - men midt i denne flade fjernsynskiggeri blev jeg pludselig rørt.. Meg ser sig selv som lille, med nu afdød mor - de danser og er smukke og glade - og så gik min lille pc på toppen ellers i gang...

Hvor jeg dog glæder mig til at danse ballet med min egen lille prinsesse, der er så mange skønne stunder allerede nu, og jeg vil ikke gå glip af en eneste. Jeg får sug i maven over alt det hun skal opleve, og er helt inderligt i tvivl om jeg nu vil være i stand til at give tilpas slip på hende, så hun kan lære at stå på egne ben.. Allerede nu får jeg helt fnidder af at tænke på at hun om kun 6 mdr kan gå i børnehave - I DONT THINK SO!!!! puha, det er hun jo alt for lille til, og de andre børn er så store og hvad nu hvis hun ikke kan "klare" sig i børnejunglen og hvis Emma ikke gider at lege og Simon slår og bidder.... Eller næsten endnu værre, hvad nu hvis Simon ikke slår, men i stedet tegner tegninger med hjerter på og holder i hånd og henter hendes gummistøvler når de skal på legepladsen.. Hvad nu hvis de sidder inde i legehuset og kysser!!!!  Nej nej nej, den tanke kan jeg slet ikke magte.. Min lille piges uskyld ( ja, jeg ved godt at det her er total overdrævet, men HEY, ens første kys er sku da Major) og jeg kan jo ikke være der til at klappe og sige næhh og nåårrrr..... OK, det er jo heller ikke meningen at ens mor skal overvære sådan nogle ting.. men når nu jeg så gerne vil se det hele, og opleve det hele. Heppe med  ved alle hendes sejre, og trøste ved alle hendes nederlag - hvorfor kan jeg så ikke det?? Jaaaa, jeg ved det, fordi hun skal stå på egne ben og have luft og rum til at blive andet og mere end "bare" min datter.. Hun skal blive helt sin egen, og det er min opgave at udstyre hende med kort og kompas, masser af kærlighed, tryghed og selvtillid i rygsækken, åbne døren og så ellers krydse fingre for at hun ikke bliver ædt af bjørne, taget af rovfugle eller farer helt vild.....

Men der er jo bare et problem..... Hvis hun bliver ældre, så bliver jeg det jo nok også... selvom jeg lige nu finder det højst usandsynligt. Hvad nu hvis jeg går glip af ting fordi jeg ganske enkelt ikke er her til at opleve dem - da den tanke slog mig i går, tog den ene hurtigt den anden... og verdens 3. største skræksenarie opstod på min nethinde: nr 1: Sker noget med P (7-9-13) nr.2: sker noget med Morgan (banke under bordet) nr. 3: sker noget med mine forældre (salt over skulder, spytte alle steder hen, ud og lede efter 4-kløver, hugge benet af en harer og hvad der ellers skal til for PERMANENT at slette dette overmod fra min side, ved ikke blot at sige det højt, men også skrive det ned). Kender i det hvor ting som er åbenlyse og lige til, på en eller anden underlig måde alligevel ikke helt er gået op for en?? Ja, mine forældre bliver ældre og en dag så dør de.... MEN, ser I, sagen er den af det GØR de jo ikke.. ikke mine forældre.. Andres måske, men ikke mine. Mine lever for evigt og jeg kan og vil ikke forestille mig en verden uden dem. Det skal man jo så heller ikke, sådan en trist tilværelse gider jeg ikke at have, hvor man hele tiden forestiller sig det værste - men noget gange kan det godt komme til en - og det er i DE øjeblikke man har muligheden for virkelig at forstå hvad man har NU, og sætte rigtig pris på det, sådan rigtig rigtig. I de øjeblikke hvor det suger i maven ved tanken om at der skulle ske dem noget. Det er i de øjeblikke man kan mærke hvor meget de betyder, og hvor stort det er at man får lov til at dele ens glæder og sorger med dem.... så er det man gerne bare vil blive i den lille boble af lykke for evigt ♥♥♥

Picknick i stuen :)

Da Farmand kom hjem med thai-mad i eftermiddag, fik han sagt at så skulle man spise på gulvet.... Og sådan en to-årig har det jo med at tage en på ordet, så der blev dækket fint op på stuegulvet, og maden blev indtaget i ægte asia-style. Så hyggeligt, selvom P ikke gad Karry-"suppen" og man fik lidt ondt i knæene.

Inden da havde vi sovet sen lur, da vi jo var i fælledparken med Mave-tøserne i formiddags.. Igen meget hyggeligt, og lækkert at se alle ungerne igen. Det havde været længe siden sidst.

Nu skal far og mor nørde computerspil - mordgåder løser jo ikke sig selv..

Go søndag til alle....

Boller i min mave...

I morgen står den på 2 års fødselsdag med tøserne og ungerne fra Min-Mave.dk... Og jeg glæder mig SÅ meget til at se dem alle igen - selvom jeg snakker med dem dagligt.

Da jeg blev gravid var jeg ret alene om det - i den forstand at jeg var første i min årgang som skulle have barn, så jeg meldte mig ind i en terminsgruppe på min-mave.dk - og har hængt ved lige siden. Det var så evigt befriende at kunne læsse af hos andre som vidste lige hvad man talte om, og finde ud af at UANSET hvad man "fejler" og oplever af sindsyge symptomer, så er det ÅBENBART helt normalt så længe man er gravid. Jeg har en teori om at hvis jeg gik til min læge som gravid med grønne prikker på benene og neon-pink urin, så vil det stadig være HELT normalt.... Nå men i hvert fald så slap min læge for mange sære opkald, og min kæreste slap for meget brok og utidig baby-snak - Selvom han nu nok mener at det ikke kunne have været værre - men TRO mig, det kunne det. Godt jeg havde tøserne på min-mave, dag og nat... Det er jo helt ufatteligt kedeligt at vågne kl 4.30 og være piv frisk, men selvskab havde jeg alligevel altid, online i hver fald..

Allerede da vi var gravide mødtes vi i kbh, og har set hinanden jævnligt siden - da babyerne kom var der igen andre i samme situation, og min læge slap igen for masser af opkald, og jeg slap for at bekymre min unødigt om min datter nu var normal. Mange mener at sådanne cyber-grupper er med til at øge hysterien, og at gravide og nybagte sidder og hidser hinanden op. Det er slet slet ikke min opfattelse. Havde det fx ikke værret for min mave havde jeg ikke brugt skrå-stol og hoppegynge til P - Det var nemlig meget fy-fy i følge min sundhedsplejerske - men da jeg fandt ud af at der var andre ude omkring i landet som også sked højt og flot på baby-politiet, jamen så gik jeg da glad i bad, mens prinsessen sad glad og vippede foran mig. Hvordan kvinder som ikke bruger sådan en vippe-skrå-stol får mad og bliver vasket er mig en gåde... Det var fx også en skøn Min-mave mor som rykkede ud med malkemaskine og hvidtøl da min amning gik i koma, og jeg ligeså...

Nu er ungerne jo store, og det handler ikke kun om dem længere - nu er det lige dele mænd, veninder, hunde, nye graviditeter, glæde, sorg, kaffe, øl, skole, job, jokes OG skønne Maj09 unger det handler om... Jeg har fået nogle rigtig gode veninder og et netværk over hele landet, og det er helt unikt.

Jeg kan kun klappe i mine små hænder over sitet, og takker for at der er skabt et forum for tossede kvinder, hvor vi kan blive enige om at vi er de bedste og alle andre er nogle klap-hatte ;)

OG derfor skal de da have boller:

Håber de bliver gode, synes ikke rigtig de hæver... Måske der kommer nyt billede når de er færdige ;)

Ahhh......

Indset selv billede af overlykkelig, lettet og overvældet ny-uddannet sygeplejerske - a.k.a MIG!!

Puha, så lavede man sku lige en 12'er - shit hvor er jeg stolt af mig selv, overvældet og lykkelig. Tænk at det tog mig 5 år, og et barn ind i mellem - og nu er jeg færdig, med toppen af skalaen på papiret :)

22år's venten er endelig slut - nu mangler jeg bare et job, så er drømmen virkelig!! Fedt fedt fedt fedt..

Og både mor, far, søster, P, Morgan og masser af dejlige tøser kom og sagde tillykke inde på skolen... Det betyder bare alverden med sådan et stort hæppekor - TUSIND tak for det ♥.. og fik fine blomster, en nurse-ko, sko og det lækreste Story.armbånd med marguerit til og masser af kys, kram og tillykker - ihh, lykke :)

Nu slapper mig og P af til Thomas Tog, inden vi skal spise middag med de gamle og søster-pigen...

Håber at der kommer lidt mere gang i bloggen, nu hvor jeg er færdig og har FRIIIII - det søde liv som arbejdsløs lævner jo masser af tid til krea og storer tanker..

Wup wup ti doooo fra NURSE Nadia

strand og tapas.

Duften af saltvand og tang blandes med røg fra grille som tændes overalt. Omkring mig samles hele verden og min verden samler sig om mig. Tapas med fantastisk udsigt til alle sider. P, M og Øresund. Nu, cykeltur, kaffe og kage. Ah søndag

Published with Blogger-droid v1.6.8

oi oi oi - Ret meget uballance...

Dejlig dejlig dag - Efter 2 dages mave-onde er jeg kommet på højkant igen, og har NYDT solen i dag.. Siddet længe på skolen i solen, og forsøgt at være "studieagtig" - men det er som om der er 100 år til vi skal forsvare den endnu ikke afleverede opgave, så jeg spiste mest af alt is, og snakkede i tlf... Eftermiddagen blev brugt i Lergravsparken med engangsgrill, søde piger og friske bær med koldskål... :)

Er RET ked af at jeg ikke fik taget flere billeder, for det var som taget ud af BoBedre.. Solskin, dug på bordet, rigtige tallerkner, frisk græsk salat med feta og olien, BBQ marineret kylling og lækre nan-brød - Til dessert stod den på Koldskål med blåbær, jordbær og hindbær... Uhm uhm uhm.. Efter maden tog mig og pigerne en lille dans på fliserne... Skønt, og teenagerne på bænken ved siden af fik sig et godt grin..

MEN, så kommer man hjem og er helt og aldeles smadret.. Hytten ligner noget som er LØGN.. Sådan helt løgn, med opvask, vasketøj og rod over alt... Pinligt rodet, og der er total adgang forbudt for uvedkommende - og det vil sige alle som ikke står på døren.. OG i morgen skal jeg (igen) drikke mig fuld, burde jo så rydde op nu og lave de sandwich som vi skal have med.. meeen, jeg GIDER jo ikke.. Og ihh hvor ville jeg gerne sy en ny sommerhat til Petrea, da den anden er væk, men det kan jeg jo ikke, når der ikke er en cm af hjemmets vandrette overflader som ikke er dækket af rod eller opvask. Hmm, ja man kan vel ikke både være overskuds mor med lækker mad i parken og have et hjem som matcher... Eller JEG kan i hvert fald ikke ;)