Super Søndag :)

Jeg vi var nok ikke de eneste som nød søndagens fantastiske vejr. Vi skulle et smut til forsinket fastelavnsfest, og Tulde, Jones og Signe tog med... Det var så lækkert, og altid dejligt at bruge søndag formiddag sammen med en masse dejlige venner, deres søde unger, en kølle og boller med glasur :)

P havde "valgt" at genbruge kostumet fra sidste år... Ja, jeg magtede ikke lige at hive symaskinen frem, men er dog for forfængelig til at stikke i BR og indkøbe i dyre domme - og når barnet nu gerne ville være jordbær igen, Jamen så skulle man da være et skarn ikke at snuble hvor gærdet er lavest :)

P og bedsteveninden Tulde

Efter fastelavnsfest var vi jo slet ikke færdige med at nyde vejret, så via tanken, tog vi, unger og kaffe en tur på legeplads.. Der blev lige brugt et par lune timer på at køre i  bil, sejle, hinke, gynge, løbe og kaste pind med vovsen.

Min aller-dejligste og Onkel Rasmus, som heldigvis lige kom forbi... Elsker at have min familie så tæt på... Sagt det før, siger det igen. Hellere en papkasse på Lergravsparken end flytte fra Amager :)

Skønne Signe.. Kusine og nu rigtig dejlig veninden.. Vores unger hygger sig, så vi kan sladre.. Hvor heldig har man lov at være??

Ja, det taler vidst for sig selv :)

Billederne er i øvrigt lavet med dette fede program

:

Mor-pinlig og dertilhørende belønning :)

Nui, jeg ska lige love for at jeg lavede den pinligste mor-scene i Torsdags. En af den slags man selv hadede som barn, og hvor man mest af alt ønskede at man kunne bytte sine forældre til nogle lidt sejere af slagsen.

Jeg skulle putte min lille trold på troldebo-bussen for første gang, og vinke og smile og sige vi ses i eftermiddag... Men min lille mus ved jo hvordan hun skal sno sig, og få hendes forældre til at makke ret. Så hun holdt fast i min finger til sidste sek, og satte så i et hjerteskærende skrig da jeg slap og hun modvilligt måtte gå op i bussen... Nej, hvor hun skreg og græd, og tårerne løb i stride strømme. Jeg står, tapper som jeg er, ved vinduet og vinker glad, forsøger at smile, men kan godt mærke at der sker ting i min hjerte, som jeg ikke helt kan kontrollere.. Det begynder ganske stille, men den velkendte klump i halsen... Maven snørrer sig sammen, hjertet banker lidt hurtigere, og tankerne begynder deres eget liv, hvor fornuft med lynets hast bliver kastet på porten, til fordel for ren panik og høne-tanker.. " Ej, men er det arbejde, SÅ vigtigt??, Måske jeg bare kunne tage en sygedag, og så venter vi til i morgen, der er det nok bedre" - Barnet græder nu endnu mere, og vandstanden i mine øjne stiger... En lille dråbe slipper sit tag, men jeg er hurtig og fanger den lille satan inden den rammer kinden, men for dælen, den har jo taget vennerne med, og jeg kan mærke at det trækker op til regn... Til sidst ender jeg i en en sær blanding af vinken, hulken, snot og smil... Hvis det ikke var for, den nu meget overraskede, og ikke-grædende pige bag ruden, så var jeg løbet så hurtigt mine ben kunne hold mig.. Pædagokken som sidder med P sender mig medlidende smil og jeg forsøger desperat at være cool, men den har hun nok ikke købt... Aldrig har jeg ønsket at en bus ville køre. SÅ meget... Da endelig triller afsted, kommer så næsten det værste... da andre forældre omkring bussen skal nu konfronteres med min opsvulmede og røde gråd-ansigt... IKKE sjovt, og så blev man lige hende der hulke-græd ved bussen, og som skal hører på " det er jo altid sværer for mor end for barn" - bemærkninger...

Nå, ind i bilen, og hyperventilere et kvarter, og så op til lægen, som var sikker på at jeg havde fået et meget grimt udslæt i hele face... Neeeei, bare akut-mor-bekymring,,,, Men fik da alligevel noget creme med hjem ( at det så er til acne, er et helt andet indlæg)

Bum bum, stadig knude i maven, trods søde sms'er fra pædagok, om at guldet har det skønt.. Hvad gør en klog?? SHOPPER... Det blev til en fiiin kanin til P og en Super skøn regnponcho med stjerner og neon til mig... SÅ gik det bedre, og resten af dagen havde både mor og barn det herligt..

Things to change #1

Første punkt på listen over ting som skal ændres er mit sprog.... og det kan KUN gå for langsomt.. Der er mange årsager.. Et er at jeg lyder som en havnearbejder og den flade Ama'r accent er dælme ikke særlig sofistikeret, det er jeg så heller ikke, men der er jo ikke nogen grund til at løfte sløret for det ved første sætning. Noget andet er så at jeg tror folk kan blive lidt bange for mig når jeg snakker som jeg gør, og så i de mængder. Når man, som mig, er panisk angst for stilhed, så er det måske ikke toppen at bande og svovle hvert andet sek. Mængden af bandeord stiger jo unægtelig proportionelt med mængde af ord gennerelt. Jeg er af den overbevisning at jo dummere man lyder, jo mindre tager folk en seriøst - og er man oven i købet blond og ung, så drøner man jo lige lukt mod "dum som er dør, og hvor er din lændetatoo iøvrigt??" stemplet.. Det er ikke lige noget som fremmer gennemslagskraften hos gamle medicinske overlæger skulle jeg hilse og sige.

Det er nok ikke uden grund at mit nic-name i det jyske altid har indeholdt noget med min kære Ø - "Ghetto-prinsesse" er det som har holdt ved længst, må jeg sige.

Sidste og absolut tungeste argument for at jeg skal ændre mit sprog dukkede op her til aften, lad mig tegne et lille scenarie op for jer:

P: Hallo mor, du ga' passe mine babyer, for jeg ga i gole...
M: Ok, men det bliver altså her fra køkkenet, jeg skal nemlig vaske op.
P: Ej moar, du ga gå ind til dem ellers så græder de...
M: Så må du selv passe dine babyer.
P: Neeeiiiiiiii.
M: Ellers så kan man ikke have babyer, hvis man ikke selv kan passe dem.
P: Jo man kan mor og du GA du altså, jeg er ikke hjemme, og DU GA passe dem ( Hvad sker der i øvrigt for at Malou-Stella har taget bolig i min datter??, Nå, det er en anden sag, eller er det mon.??...)
M: Ha ha, du kan tro nej du.
P: Ihhh, pis og lort, det ga du Famne!!!

WHÅD!! - Jeg er ved at få aftenkaffen galt i halsen., og forsøger at rette ind på damens sprog, men ved jo godt at "Monkey hear, monkey say", så bander lidt af mig selv i stedet, stille, så barnet ikke kan høre mig, sæføli. Senere i hendes leg hører jeg så at hun skal tørre baby i røven... Ej, men det holder jo ikke. Et er at jeg skal kæmpe med Ama'r stemplet grundet mit sprog, men at hun også skal det er da ikke rimeligt. Noget med at bryde den sociale arv bla bla bla. Ok, ved godt at det nok ikke lige er bandeord som menes når de kloge snakker social arv, men noget med sundhed, livsstil og andet ligegyldigt ;)

Åhh, men altså - tænker jo så også at det nok er en anelse utopisk at jeg kommer til at lyde som en fra den forkerte side af broerne... Og guderne skal vide at min egen mor HAR prøvet, og måtte indse at den kamp var en kamp som ikke kunne vindes.. Hun har så tilgengæld lært mig, måske klog af skade ?? at man skal vælge sine kampe... Og er det værd at kæmpe den her kamp med mig selv, når nu jeg ikke engang går optimistisk til slagmarken?? Skulle jeg måske hellere lære min datter at det ikke er accent, sprog og fremtoning som er toneangivende for den man er ???.. Det er det der med bogen og omslaget jeg her af havnet ved... Tror det bliver det sidste, for ellers så er moralen jo egentlig at du skal lave om på dig selv og den du er for at blive taget seriøst, og den lektie kan hun tids nok lære, og det bliver ikke med mig som lærerinde..

Hov, og så opdagede jeg jo lige at det er international sprogdag i dag.... det var ikke engang med vilje at jeg endte med at være højaktuel...

Når jeg er grimmest...

 

Sådan rent mentalt altså - fysisk er det helt klart når jeg bebumset, slasket og lidt for ubadet tøffer rundt i hjemmet iført meget grim heldragt fra H&M, BØRNE H&M, vel at mærke... Sort med hvide og pink bogstaver, som kækt og teenage smart sættes sammen til ordet LOVE på kryds og tværs... Shit det er et ømt syn.... Havde for bare 3 mdr siden svoret at jeg ikke skulle rende rundt og ligne en forvokset baby, med blee røv og bananpatter - men HEY Presto, og så stod man i hygiformen og var noget så "sexy"...  Kald det hvad du vil, jeg kalder det prævention.

Men det var jo så det mentalt grimme jeg ville berette om.. Jeg er så absolut grimmest når jeg bliver bitter og forsmået. Når folk trykker på min dårlige samvittighed og ubevidst kører rundt i de ting som plager mig.. Jeg får lyst til at skrige dem ind i hovedet: JA, for helved Sherlock, gu' er jeg en pikke dårlig mor når jeg ikke hører hvad min datter, af sine lungers fulde kraft skriger ind i mit hoved, fordi jeg altså lige et optaget af en blog eller status på face - men nogen gange magter jeg måske bare ikke at høre hvad ungen har at sige... OG ja, jeg er en skod kæreste når jeg ikke gider snakke med nogen, end ikke med ham jeg elsker, efter en lang dag hvor jeg ikke er andet en 100% på.. 'OG, jeg ved godt at han bliver sindssyg af at arbejde alene hele dagen og har behov for voksen kontakt og samtale som strækker sig lidt ud over møtrikker og frossen vand - Men hvorfor er det hans mentale sundhed som kommer først?? Måske jeg også bliver bare lidt rundforvirret af at tale med mennesker hele dagen, hvis det ikke er stue 12 som har brækket sig i lårfede stråler, så er det meget bekymret datter ( som minder uhyggeligt meget om mig selv), som insisterer på at blive informeret om hver en prut syge farmand slår - Tag ikke fejl, jeg ÆLSKER bræk og bekymrede døtre, og jeg elsker min kæreste, og selvfølgelig min datter - men jeg magter bare ikke at være noget for dem alle hver dag.. Jeg bliver revet i fra alle kanter... Hvor end jeg gerne ville det, så er jeg ikke elastic-girl, og MIT sind kan ikke holde til det, i hver fald lige nu..

Og så er det jeg bliver grim... så flyder det hele over og alt og intet rammer lige i hjertekuglen... Men jeg siger ikke noget.. Nej jeg bider tænderne sammen, for jeg ved jo godt at ingen vil mig det ondt og at det er mig som er sårbar som en sommerfugl på vej fra puppen - problemet er jo bare at jeg bliver mere og mere bitter, kort for hovedet og vrissende.. Alle får hvad de har fortjent og jeg skåner ingen.. jeg erklærer i al hemmelighed krig og "finder" mig pludselig ikke i nogen - som ofte resulterer det i at folk bliver rigtig sure på mig, eller endnu værre kede af det - alt sammen fordi jeg hellere vil være grim end ærlig. Måske ikke den bedste prioritering... EN ting hjælper dog, og det er ros... jeg lapper det i mig, og det er underordnet hvor det kommer fra.. I dag sagde portør-koordinatoren at han ville sende en mand op til søde-Nadia.. Og Vupti, så var der lige mere plads i mit hoved, det krydret med ros fra patienterne ( som jo er dem jeg er der for, altså ud over mig selv og min passion ;) betyder at jeg er ladet op igen. Så nu er der både spist aftensmad med prutten, sagt "pyyyt" da der blev tisset i sofaen, sendt en hylens masse mails rundt OG jeg har mod på at tage på job igen i morgen... JUHUUUU... Tror sku at jeg nu er bare lidt mindre grim i heldragten end jeg var i går :)

Så flyver sommerfuglen.....

Arggg, panik! Så kom dagen.. Fik jo heldigvis købt mig til lide mere vuggestuetid ved hjælp af lidt feber, men nu kan jeg nok ikke trække den længere. P glæder sig og har hjulpet så fint med at stikke frugt ud til frugtspyd.... med kakaodip.... NØJ hvor er det langhåret.. Jeg skider på det, men forældre havde det dælme nemmere i "gamle" dage.. Der skulle der ikke mer end en bakke flødeboller til at gøre lykke, og hvis man rigtig gav den gas, så knaldede man lige et lille flag i sukkerbomben. Nu kommer sukkerpolitiet jo efter en hvis man så meget som tænker på at servere en drømmekage eller kanelsnegl...  så hvis der skal være bare lidt sjov og ballede, så skal de tunge skyts jo trækkes frem... OK, måske ikke helt så besværligt som jeg gør det til, men det tog da  vel over 1 time at stikke ud, stikke i og gøre ved.. MEN, P's reaktion er jo al "besværret" værd : "Nøj hvor ser det lækkert ud mor, det er jo stjerne-æbler"

I morgen står den på overdragelses samtale - hmm, mit guld er åbenbart noget man overdrager, lidt sjovt ord til en samtale som i bund og grund jo handler om at gøre rykket til Børnehaven trygt og sikkert. Der har været mange klagepunkter undervejs i vuggestuetiden, men alt i alt har min lille trold været omgivet af skønne voksne som i høj grad har formet hende til den lille selvsikre dame hun nu er blevet. De har grinet med hende, de har lært hende at tage tøj af og på, de har hjulpet hende med at danne venskaber og de har trøstet hende når hun har været ked - de har nok i virkeligheden lige så stor, om ikke større indflydelse på mit barn end jeg har.. De har i hvert fald brug mere tid sammen med hende de sidste 2 år end jeg har, så det er ikke uden vemod at vi i morgen siger farvel til sommerfuglene. heldigvis bliver vi i samme hus, så helt farvel er det ikke endnu....

Apropo sukkerpoliti, mon mine børn kommer til at ane hvad en klassentime-kage er???

Min fine award :) Honorable mentions

Ihh, og den er særlig fin, for den er kun for os små bloggere med under 100 læsere :) - ikke at jeg ikke vil have flere faste læsere, men det hele kan godt forsvinde lidt i mængden, og kun gå op i "kundepleje" - så forsvinder meningen lidt, for mig og min blog i hvert fald :) - 

Det er Tine med Kagedåsens Klumme der har sendt awarden videre til mig, og med et par meget fine ord også :) - TUSIND TAK TINE :)

Så nu er det min tur til at nedskrible mine "honorable mentions", som forløber således at jeg;

1. Linker til den jeg/man har modtaget Awarden af (OG indsætte award-billedet ovenfor)

2. Giver den videre til 5 andre bloggere, der har færre end 100 faste læsere

3. Svare på 5 spørgsmål

Jeg vælger at give awarden videre til:

Sebrina og Nikolaj, med bloggen Denormale - som ikke kun er mine gode venner, men som tager fine og "skæve" billeder, og som tør stille sig op foran et kamera og vi se hele blogland at de har hammer god stil

Maibritt, med Højt til loftet - som lige nu er i Mexico, med hendes skønne drenge. Maibritt er en af de sejeste kvinder jeg kender, som kæmper til det sidste for dem hun holder af og for det hun tror på. Hun har rejst verden tynd med sin evige følgehund Lupe. Hvis man læser med hos hende, så finder man hurtigt ud af at man kan lige hvad man vil og hverken børn, hund eller økonomi er en hindring, hvis man ikke lader det være det.

Så er der jo Martin, Under gadelygten - Noget så sjældent som en mand i blogland, og oven i købet en vittig, eftertænksom og kærlig en af slagsen.. Uden at kende ham, kunne jeg godt blive lidt forelsket i Martin, i hvert fald på skrift :) Det er længe siden Martin har været aktiv på bloggen, måske det her kan få ham lidt ud af busken igen - det ville jeg i hvert fald elske :)

Sortmejsen skal også med - fordi her finder jeg en som SÅ fint sætter ord på hvordan jeg selv har det. Det giver styrke at andre tør lukke helt op for posen, for selv om jeg selv ynder at kalde mig ærlig, så er det her nok alligevel første gang jeg nævner min mørke side her på bloggen. OG, så tror jeg der er mange som kunne bruge lidt hjælp til at bryde det tabu depression er, og andre som kunne bruge lidt oplysning om sygdommen.

OG, så kan jeg altså ikke komme på flere små blogs - det er jo længe siden jeg selv har blogget, og derfor også længe siden jeg selv har fuldt rigtig meg i blogland.... så jeg må altså snyde lidt, Sorry

1. Hvorfor begyndte du at blogge?

  Det gjorde jeg fordi jeg gennem et net-forum havde fået ros for min skrivestil og min ærlighed - Jeg begyndte at læse lidt blogs, og fik blod på tanden. Synes så også at en del af de blogs jeg ramlede ind i var meget "perfekte" - så jeg fik lyst til at gøre lidt op med det, og i hvert fald, med min egen lille stemme gå mod spelt-hippierne med "åhhh, så meget overskud"

2. Hvilke blogs følger du?

Indtil nu har jeg mest læst krea-blogs - men jeg leder lidt efter noget mere "hverdag" og så er jeg begyndt at åbne mig lidt ud mod verden og læser bla et par Bento-blogs nu..

 

3. Favorit farve(r)?

Ja, jeg har jo nok noget med grøn. Grøn gør mig glad og er godt for øjnene. Så kan jeg egentlig også godt lide hvid - måske mere symbolikken i farven end farven selv. men det sprøde, fine, nye og rene. Der er noget uskyldigt over hvid, og så er der ikke noget der kan skjule sig i hvid.

4. Favorit film?

Argggg, ikke så god til film... Men elsker "The virgin suicides" og hvis Rejseholdet var en film så ville det helt klart være min ynglings.... Har i hvert fald set den 12 gange, hele serien vel at mærke... Slå den ???

5. Hvilke lande drømmer du om at besøge og hvorfor?

Jeg vil bare gerne på ferie - ingen krav, bare der er varmt :)

Liiidt for sent...

Ja det et så nok mere reglen end undtagelsen for tiden. I morges toppede jeg dog lige skalaen lidt... Skal møde kl 7.30, og har 1 time og 15 min i transport.... Vågner, tænker "hmmm, er godt nok frisk, hvad mon klokken er??? Ups, det er så lyst, så klokken er nok lidt for mange.... Jep, har formået at sove til 7.40!!!! Så bliver det nok pænt svært at møde til tiden... Øv for pokker... Nå ind og vække P, manden bander og svovler over at jeg har glemt at sætte uret, løber rundt i stor forhirring og barnet er mere end umulig... Hun er oprigtig ked af at hjemmedagene er slut og den står på vuggestue. Av av av mit hjerte, hvor er det bare mega dårlig timing. Aflevere meget trist pige til pædagog og formår at møde intet mindre end 1 1/2 time for sent..... Men, når man så møder ind til smilende kollegaer med ønsket om at man i det mindste har sovet godt, så bliver dagen jo god alligevel. Nu et det hjem til mormor og morfar og spise sushi, og så direkte hjem på sofaen...

Og Hey, jeg har dælme fået en blog-award :) hvor glad bliver man så lige :) jeg sender den videre senere....

Bento...

For et par dage siden faldt jeg over et billede af den mest fantastiske madpakke i et blad.. Det viste sig at være en "Bento" - og jeg måtte straks hjem og google....

Wiki siger: "Bento (弁当 eller べんとう), også kaldt obento, er en japansk madpakke. Traditionelt set indeholder en bento ris, kød eller fisk, samt syltede eller kogte eller stærke grønsager som en sideret. Bentobokse som det opbevares i, kan være lavet af alt fra billigt engangsmateriale til kunstfærdige lakkerede bokse."

Billederne siger så mere end 1000 ord:

Den her er så en af de lidt mere nørdede, "jeg har ikke noget liv" udgave

Men der findes så også blogs, med inspiration for os travle mødre, som gerne vil sende lidt overskudsvibes med i børnehaven, som fx denne blog:

Happy little Bento

Seeee lige hvor fint

Jeg ved ikke med jer, men for mig er det her bestemt overkommeligt, og jeg er ret sikker på at man slipper for at bekymre sig om, om ungerne nu spiser deres madpakke - ser den sådan ud, SÅ skal det nok komme ned... OG, så er det måske også lidt sjovere for en selv at lave dem, end hvis det er leverstohej, 3 stjernet med remo og 3 cm agurk.

Jeg tror der skal bestilles lidt godter hjem fra Casa Bento og så skal flicker og google da lige pløjes igennem for mere inspiration :)

Hvad siger du?? Overdrevet eller hyggeligt ??

10.9.8.7.6.5.4.3.2.1.............

Hey - så skal der gang i bloggen igen.. Jeg har haft lyst til at blogge en million gange, men havde, som skrevet før, mest lyst til at brok-blogge, og det tjener ingen på... MEN, nu efter et ½ års ledighed har jeg ENDELIG fået job :) - og et rigtigt et af slagsen, fast og fuldtid og det hele.. jeg er over lykkelig og hvidovre kan godt forberede sig på en nurse med arbejdsiveren i behold. Eller, de kunne godt have forberedt sig, for jeg er egentlig allerede startet, og det tegner godt - travlt, men godt :)

Tjaaa, hvad er der så ellers sket siden sidst?? Jo, altså P er jo blevet en stor fræk bandit, som pt driller mig ved at knalde hænder og fødder i tasterne. Hun er hjemme i dag, med feber - og hun SKAL bare være frisk til i morgen - der har hun nemlig sidste dag i vuggestuen.. HVAD sker der for det?? Skal min lille rynkede marcipan-gris til at gå i børnehave?? Det er bare ikke ok med mig, men alle de andre omkring mig virker til at det åbenbart er det mest naturlige i verden og helt okay, så jeg må jo lade som om, og lave farvel-frugtspyd i eftermiddag, med et meget falsk smil på læben... Tror det bliver svært ikke at fælde en tåre i morgen. Men hun kommer til at stortrives som "troldeunge" og glæder sig helt vildt.

Ellers er livet mest det samme, nu bliver det så bare lidt travlere - og jeg kan allerede nu mærke hvor lidt jeg har sat pris på at have tid til at lave hvad jeg havde lyst til. Hvorfor har jeg ikke hentet P noget tidligere meget oftere?? hvorfor har jeg ikke drukket mere kaffe med flere skønne veninder?? hvorfor har jeg ikke besøgt min skønne momse noget mere?? - Ja, det er jo nemt nok at være "klog" nu, hvor den helt almindelige 7-16 hverdag banker på og man ikke har tid til en skid.. Jeg skal da i hvert fald lige lære det hele igen kan jeg mærke.. OK, det komme nok til at hjælpe på det når jeg ikke længere falder i søvn på sofaen kl 17.30, damd, det er hårdt at være ny...

Lad os nu xxx for at der ikke går 4 mdr før næste indlæg udkommer....