Mor-pinlig og dertilhørende belønning :)

Nui, jeg ska lige love for at jeg lavede den pinligste mor-scene i Torsdags. En af den slags man selv hadede som barn, og hvor man mest af alt ønskede at man kunne bytte sine forældre til nogle lidt sejere af slagsen.

Jeg skulle putte min lille trold på troldebo-bussen for første gang, og vinke og smile og sige vi ses i eftermiddag... Men min lille mus ved jo hvordan hun skal sno sig, og få hendes forældre til at makke ret. Så hun holdt fast i min finger til sidste sek, og satte så i et hjerteskærende skrig da jeg slap og hun modvilligt måtte gå op i bussen... Nej, hvor hun skreg og græd, og tårerne løb i stride strømme. Jeg står, tapper som jeg er, ved vinduet og vinker glad, forsøger at smile, men kan godt mærke at der sker ting i min hjerte, som jeg ikke helt kan kontrollere.. Det begynder ganske stille, men den velkendte klump i halsen... Maven snørrer sig sammen, hjertet banker lidt hurtigere, og tankerne begynder deres eget liv, hvor fornuft med lynets hast bliver kastet på porten, til fordel for ren panik og høne-tanker.. " Ej, men er det arbejde, SÅ vigtigt??, Måske jeg bare kunne tage en sygedag, og så venter vi til i morgen, der er det nok bedre" - Barnet græder nu endnu mere, og vandstanden i mine øjne stiger... En lille dråbe slipper sit tag, men jeg er hurtig og fanger den lille satan inden den rammer kinden, men for dælen, den har jo taget vennerne med, og jeg kan mærke at det trækker op til regn... Til sidst ender jeg i en en sær blanding af vinken, hulken, snot og smil... Hvis det ikke var for, den nu meget overraskede, og ikke-grædende pige bag ruden, så var jeg løbet så hurtigt mine ben kunne hold mig.. Pædagokken som sidder med P sender mig medlidende smil og jeg forsøger desperat at være cool, men den har hun nok ikke købt... Aldrig har jeg ønsket at en bus ville køre. SÅ meget... Da endelig triller afsted, kommer så næsten det værste... da andre forældre omkring bussen skal nu konfronteres med min opsvulmede og røde gråd-ansigt... IKKE sjovt, og så blev man lige hende der hulke-græd ved bussen, og som skal hører på " det er jo altid sværer for mor end for barn" - bemærkninger...

Nå, ind i bilen, og hyperventilere et kvarter, og så op til lægen, som var sikker på at jeg havde fået et meget grimt udslæt i hele face... Neeeei, bare akut-mor-bekymring,,,, Men fik da alligevel noget creme med hjem ( at det så er til acne, er et helt andet indlæg)

Bum bum, stadig knude i maven, trods søde sms'er fra pædagok, om at guldet har det skønt.. Hvad gør en klog?? SHOPPER... Det blev til en fiiin kanin til P og en Super skøn regnponcho med stjerner og neon til mig... SÅ gik det bedre, og resten af dagen havde både mor og barn det herligt..