abe-skønt / abe-skørt

Et styks dejlig dag er overstået.. Vi tog en tur i zoo i eftermiddag.. Vi voksne lagde ud med en kop kaffe ved kamelerne, mens P lige sov færdig... Derefter havde vi lige 1½ time til haven lukkede - Godt man har årskort :) P var pjattet med Fanterne, og vi fik da også drønet forbi Bavianerne på vej ud... Og det viste sig at skulle blive en lidt trist og makaber oplevelse...

I ruden hos bavianerne sad et skilt, med teksten: En af bavian-hunnerne bærer rundt på sin døde unge. Zoo er opmærksom på dette, men kan ikke få ungen fra hende, før hun selv slipper den... Puha tænker man, og da hun-aben så kom ind med sin lille bitte døde unge, slæbende efter sig, blev jeg bare så trist. Det rørte noget helt dybt i mit moderhjerte, og jeg synes at det var flot at zoo satte abens psyke før publikums. Men jeg synes godt nok at det var meget "in your face"... At den her abe ikke ville slippe sin lille unge, sådan rent fysisk satte noget i gang i mig. Jeg ved ikke hvorlænge der ville gå før jeg kunne give slip på min lille baby, i sindet og hjertet ALDRIG - og at hun-aben så åbenlyst ikke ville slippe ungen viste mig at moderkærlighed sidder så dybt i os, at selv vores nærmeste slægtninge i dyreriget deler den med os... Min datter er en del af mig, og jeg vil aldrig kunne stå alene mere. Hun har boet i mig, og nu lever jeg gennem hende. Uden hende, ingen mig. Jeg kan ikke begribe hvordan man kommer over tabet af et barn - og mit hjerte græder for alle dem som har måtte opleve den smerte. Jeg kunne skrive tykke bøger om min kærlighed til min lille barryl. Hun er lyset i mit liv, men ikke kun mit. Jeg elsker at opleve den glæde hun giver til resten af familien. Og jeg bliver tryg og lykkelig når jeg ved at selvom hun er min, så står jeg ikke alene med bekymringen og kærligheden til hende. En kærlighed som er så stor at jeg dårlig kan rumme den hele selv.... Og når hun så oven i købet er en stædig lille satan, så er det godt at vide, at i de øjeblikke hvor jeg måske ikke elsker hende lige så højt som man måske burde (fx. når hun smørrer rejeost i sit hår) - så har hun en hel familie som elsker hende nok til at jeg godt kan bande hende lidt væk... men det gør jeg ikke nu - i dag har hun værret en ren engel, som jeg knus-elsker helt op til skyerne og tilbage igen.....