fredag den 4. februar 2011

Et langt og godt liv ♥

Åhh, i dag er bare en rigtig møg dag. I går måtte vi sige farvel til vores dejlige gamle vovse. Molly-pigen, Mollyneser, Ib - Ja, kær hund har mange navne. 

Det var en forårsdag for 13 år siden. Mor, søster, Eva og mig tog til Hidden farm for at se det nye kuld Border hvalpe. DER lå hun, helt alene ude i siden, og mit hjerte så straks at den skulle det være. Hun var så fin med et hvidt øre og en fin hvid halespids. Da hun skulle hjem brækkede hun sig ud over Fie, og var så ellers hvalpe-tosset og super kær. Far skulle bestemt ikke have hund, men der gik ikke lang tid før vi hver nat kunne høre "SIT Molly" fra køkkenet, og køleskabet var støvsuget for en hver form for kød-pålæg. Og hun blev jo også verdens dygtigste vovse. Alle elskede hende, og tit var hun ferie-barn, gå-turs-kammerat og påklædningsdukke. 

Hvad den tålmodige sjæl ikke har fundet sig i af hatte, vanter og kommandoer i timevis - Og tvangs-hygge under dynen hos Fie. Ingen elsker Molly som Fie gør. Og nu sidder hun på Bali og er så ked, så ked. I går da vi sagde farvel, var det værste næsten at Fie ikke var der. Det smerter i mit hjerte at hun ikke fik sagt et sidste farvel til sin bedste ven - PAS NU GODT PÅ MIN SØSTER PIGER!!!! Hun er slet ikke så stærk som hun giver sig ud..

Min kære Molly. Det her er min hyldest til dig - Nu går du tur med Morfar og får småkager af Farfar. Du var IKKE "bare" en hund. Du har set mig blive voksen og P snakker om dig hele tiden - og så tuder jeg. Og nu tuder jeg, og det vil jeg gøre resten af denne LORTE dag.

Tak for at jeg fik mulighed  for at være med til det sidste, og tak for at hun kommer til at "bo" under sit træ i haven - Savnet og aldrig glemt ♥♥♥

♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥MOLLY♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥

3 kommentarer:

  1. Åh Nadia - jeg kommer også til at savne hende!
    Store, varme knus
    fra mig som en fuld nat sov med Molly i armene på stuegulvet!
    -mette

    SvarSlet
  2. Hvor er det en fin og rigtig kommentar, og som sædvanlig så velskrevet! Du rammer helt i plet på det hele... Og ja, det værste var næsten, at Fie ikke var der, men til gengæld ved vi jo, at Molly nok altid har været mere i Fies tanker end i nogen andres, så Molly vil helt sikkert tilgive det. Bare nu Fie så vil tilgive sig selv, at hun var "det forkerte sted på det forkerte tidspunkt" - det kunne desværre ikke være anderledes, for naturen tog over! Og vi andre 3 var der og så hvor fint, stille og roligt det foregik, så det vil Fie også stole og tro på, når hun kommer lidt ovenpå igen.
    Ha' nu en nogenlunde dag, Nadi - du kommer op igen ligesom du altid gør!! Elsker dig....

    SvarSlet
  3. Du skriver så smukt, Nadia.
    Jeg tuder lidt med jer.
    Kærligst (Mama)Mia

    SvarSlet

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer, men vil så gerne vide hvem der skriver.

Husk at vælg hvilken form for bruger du skriver som, og har du ikke en bruger-profil, så vælg Anonym, husk så bare at skriv hvem du er ;)

Glæder mig til at høre hver i siger til det :)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...